Det ser ud til, at du gør brug af en gammel browser, og det er derfor ikke sikkert, at siden vises, som den skal.
Dress code


Hvis din invitation specificerer en bestemt dresscode, er det måske en god ide at undersøge, hvad denne dresscode egentlig indebærer, inden du begynder at planlægge dit outfit. Ved at følge dresscoden viser du værten/værtinden respekt. Nogle siger, at dresscodes ikke er så strikse nu til dags, men det kan afhænge af, hvem værten/værtinden er, og hvilken anledning der er tale om. Her får du nogle eksempler på de klassiske dresscodes, du kan støde på i forbindelse med bryllupsinvitationer og andre fester.

Jakkesæt (suit)

Jakkesættet kan være mørkeblåt, mørkegråt eller sort. Det kan være enkelt- eller dobbeltradet, og det bør have en ensartet farve, men kan også have diskrete striber. Dette kan indbefatte vævede striber eller meget afdæmpede kridtstriber. Ved særligt formelle lejligheder kan man eventuelt bære en vest, og så er den hvide skjorte og et slips obligatorisk. Hvis invitationen går på jakkesæt, kan man som kvinde vælge en kortere festkjole. Der er her ingen regel om, at sømlinjen på kjolen skal være placeret under knæene.

Odd jacket/blazer

Odd jacket/blazerDenne dresscode indebærer, at jakken og bukserne har forskellige farver. Ofte er en navyblå blazer og et par lyse bukser af en god kvalitet yderst passende. Skjorten kan være ensfarvet; hvid, blå, beige eller endda mønstret i form af fil-à-fil, millrayé, tern eller striber. En klassisk krave eller button down anbefales. For kvinden vil denne dresscode normalt henvise til et par smarte bukser eller nederdel sammen med en festlig top eller bluse.

Jaket

En jaket bæres normalt i forbindelse med de mere formelle begivenheder, der afholdes før kl. 15.00. Det kan være alt fra morgenbryllupper til havefester, diplomatiske arrangementer eller royale receptioner. Frakken (med en bred, afrundet hale og en "cut away" under taljen fortil) kan være sort eller grå med en matchende vest i sølvgrå silke. Skjorten skal være klassisk hvid. Man bør her enten vælge en klassisk model eller en smokingskjorte. En formel skjorte med vingekrave eller plisseret skjorte er også acceptabelt.

Et gråt eller sort-hvidt slips er et typisk valg, selvom en halsklud (ascot) også kan bæres for at skabe en ekstra elegant effekt. Bukserne er normalt grå eller sorte med mørke eller navyblå striber. En grå eller sort hat i en matchende farve er ret velegnet ved de større officielle begivenheder. Sorte, velpudsede sko samt sorte eller grå strømper er essentielle for looket. Hvis den pågældende jaket skal bæres af en brudgom, kan der anvendes en boutonnière i knaphullet, der matcher brudebuketten. Kvindens påklædning bør matche ovennævnte, jf. beskrivelsen for smoking samt kjole og hvidt.

Smoking (black tie)

Smoking (kendt som "tuxedo" i USA) er den behagelige og formelle påklædning, der kan anvendes ved mange begivenheder. En smoking kan bæres hele dagen og til langt ud på natten, når festen slutter. Der er mange smokingmodeller, såsom enkelt- eller dobbeltradet, med eller uden silkerevers. Farverne kan være sort, midnatsblå eller grå. Stoffet kan have en let sølvglans eller en fin fløjlsfinish.

Skjorten skal have en vingekrave, dobbelte manchetter (franske manchetter) med manchetknapper, smalle læg og en skjult knaplukning (fly front). Etiketten dikterer, at butterflyen skal være sort eller mørkeblå, men nu til dags går det også at vælge andre farver. Et matchende skærf til butterflyen fuldender looket. For kvinderne passer det med en aftenkjole, en lang kjole eller endda en kortere aftenkjole med et low-cut.

Kjole og hvidt (white tie)

Kjole og hvidt omfatter bukser med enkeltstriber på ydersiden af hvert bukseben, en hvid vest eller skærf. En hvid eller champagnefarvet aftenskjorte med enkelt afstivede manchetter bæres sammen med en hvid butterfly og et hvidt lommetørklæde (som kun skal stikke lidt op af brystlommen). Sorte strømper og sorte lædersko er essentielle. Skjorten kan også være uden mønster eller med en piqué-front.

Nogle invitationer kan diktere, at en formel aftenpåklædning skal bæres med diverse ordener eller akademiske udmærkelser. Er der tale om akademiske udmærkelser, er det netop kun disse udmærkelser, der kan bæres til anledningen og ej de militære ordener og lignende. Når dresscoden er kjole og hvidt eller aftenkjole, skal kvinden bære en hellang kjole med udskæring. Denne kan også være stropløs. Der bør altid bæres lange silke- eller satinhandsker, som dækker albuerne. Smykkerne skal matche kjolen på elegant vis. Et eventuelt armbåndsur bør matche kvindens fine aftentaske.

Ved akademiske lejligheder bør kjolen være langærmet og ikke lavt skåret. Handsker bør dække håndleddet.

Vi anvender cookies for at kunne give dig den bedste kundeoplevelse.